Efter 107 dages sygemelding kom Winnie tilbage på arbejdspladsen. Men hun var kun lige nået til erkendelsen af, at hun var syg, da tiden løb fra hende og hun atter måtte slæbe sig afsted på arbejde

En tidlig august-morgen i 2021 må store dele af den danske befolkning vinke farvel til sommerferie for atter at drage mod arbejdspladserne. Nærmeste ferie synes lang væk, og det kan føles som en kamp at skulle tilbage til en lang arbejdsuge. Winnie Thagaard Hansen er en af de mange danskere, som vender tilbage fra sommerferie. Men når Winnie vågner denne morgen på Kobberbæksvej i det nordøstlige Svendborg, er det mere end blot en tre uger lang sommerferie, der har holdt hende fra arbejdet som ejendomsfunktionær hos Svendborg Andels-Boligforening.

Selvom man godt kan forestille sig, at den lange pause kan gøre, at man er blevet klar til og glæder sig til at give sig i kast med arbejdslivet igen, er det ikke tilfældet for Winnie. Og selvom andelsboligforeningen ligger så tæt på, at hun kan se derhen fra sin stue, føles turen lang.

”Jeg havde ikke lyst til at starte på arbejde igen. Jeg hadede det.”

Winnie siger farvel til hendes mand Martin, datteren Jennifer og Shiba-hunden Nala og står kort efter med en gribetang i hånden og samler skrald. Det gør hun det meste af dagen, for hun har ikke overskud til at gå i gang med noget andet.

De første uger tilbage på arbejdet er ekstremt hårde, selvom Winnie kun har 4-5 timers arbejdsdage.

”Jeg var totalt død efter bare fire timer.”

Men opstartsperioden med de korte arbejdsdage varer kun i to uger, før hun bliver sat op på 32 timer om ugen. Denne aftale er hun på i et år, indtil hun skal tilbage på fuld tid.

”Ellers må du finde et andet job, vi har kun fuldtidsansatte,” fik hun at vide af inspektøren.

Det perfekte liv

Læser man ovenstående isoleret set, kan man måske få en oplevelse af, at Winnie er doven. Men for at forstå hendes situation er det vigtigt at vide, at hun før hendes tre ugers sommerferie har været på sygedagpenge i 107 dage, sygemeldt med stress. En udfordring, som hun langt fra er alene med. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021, en undersøgelse foretaget af regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, scorer 29,1% af befolkningen højt på stressskalaen. En andel, som i 2013 og 2017 var hhv. 21,3% og 25,1%.

Man skelner i praksis mellem kortvarig stress, som er en hensigtsmæssig mekanisme i kroppen, der får os til at præstere bedre, og langvarig stress, som er uhensigtsmæssig og går ud over livskvaliteten. Ifølge stresspsykolog Bjarne Toftegård er der én klar årsag til, at mange bliver stressede i det moderne samfund:

”Vi vil gerne være den bedst mulige medarbejder, forælder, partner og ven. Vi er i bund og grund pressede på dem, vi er. På forskellige fronter,” siger han.

Netop det pres kan Winnie tydeligt genkende.

”Det hele skulle være så perfekt som muligt,” siger hun.

Men perfekt var det ikke længere. En omrokering på arbejdspladsen var dråben, der fik bægret til at flyde over.

Påsken, der ikke var som de andre

Lørdag den 27. marts 2021 mellem klokken 5 og 6 bliver Winnie vækket af Martin. Det er påskeferie, og de er på camping i den hvide LMC 480-campingvogn i Bøsøre på Østfyn. Stedet, hvor de blev gift, og som bliver forbundet med lykkelige og glade minder. Men denne morgen er ikke lykkelig. Tværtimod, for Winnie ligger og græder.

”Er der sket noget? Har du slået dig eller et eller andet?” spørger Martin panikslagent.

Men Winnie kan ikke svare ham. Som de ligger der i mørket, kan hun ikke andet end at hulke. Hvad der er sket i drømmen, kan hun ikke huske; blot, at hun græd og ikke kunne stoppe.

”Jeg registrerer slet ikke vores hund, som er enormt panisk over, at jeg pludselig ligger og græder,” siger hun.

Det, som skulle have været en påskeferie med tid til at slappe af og få ro i hovedet, ender med at blive det modsatte. Inden ferien havde Winnie haft et par sygedage, som hun i dag ser som tydelige tegn på, at der var noget galt. Men at det skulle gå så galt, havde hun aldrig gættet. Og Winnie, som altid har været vant til, at hun godt kan selv, var denne morgen stadig overbevist om, at hun ikke skulle have lægehjælp:

”Det ville jeg ikke høre tale om; det var ikke nødvendigt. Jeg skulle bare holde ferie, og så gik det vel over af sig selv,” siger hun.

Men det gik altså ikke helt sådan, og da påskeferien slutter, må hun ringe og sygemelde sig.

”Jeg kommer ikke i dag, jeg har det dårligt,” siger Winnie i røret.

”Nå, jamen god bedring,” er det eneste, hendes kollega når at sige, inden Winnie hurtigt lægger på for at undgå yderligere spørgsmål.

Winnies mor tager samme dag med hende til lægen for at sikre, at hun rent faktisk kommer afsted. Herefter bliver Winnie sygemeldt i fjorten dage.

”Jeg besluttede det ikke selv. I mit eget hoved skulle jeg på arbejde igen onsdag. Men min læge anbefalede mig kraftigt at sygemelde mig, og min mor var jo med, så jeg kunne ikke andet end at nikke og gøre det,” fortæller Winnie.

De fjorten dage bliver herefter til 107 dage og en sommerferie. Men først med to uger tilbage før opstarten når Winnie til en erkendelse om, at hun faktisk er syg og har brug for en pause.

”Så stod jeg pludselig med fjorten dage tilbage og tænkte ’det når jeg da ikke,’” siger Winnie.

Et stressende system?

Når man bliver sygemeldt i længere tid, indkaldes man som regel til samtale med arbejdsgiveren efter fire uger og med kommunen efter otte uger. Målet med begge disse samtaler er, at man laver en plan for, hvordan man kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Man kan få sygedagpenge i ca. fem måneder med mulighed for forlængelse, hvis kommunen vurderer, at man stadig er uarbejdsdygtig.

For mange er det dog ikke grænsen for sygedagpenge, der spænder ben, men derimod 120-dages reglen. Det er en betingelse i mange funktionærers kontrakt, at hvis man er sygemeldt i mere end 120 dage indenfor et år, så kan man blive opsagt med en måneds varsel. Dette var tilfældet for Winnie, som følte sig presset ud i arbejde, længe før hun var klar til det.

Ifølge Bjarne Toftegård, erhvervspsykolog med speciale i stress og stifter af virksomheden Forebyg Stress ApS, er arbejdspladsens ageren meget vigtig for, at stressramte kommer godt tilbage igen:

”Det vigtigste er, at lederen laver tæt opfølgning på dig. Hvis arbejdspladsen ikke investerer i at hjælpe, så vil det meget ofte tage for lang tid,” siger Toftegård.

Hjælp fra ledere var dog ikke det, Winnie oplevede mest af:

”Jeg manglede, at den nye varmemester, som jeg ikke rigtigt kendte, kaldte mig til samtale og spurgte mig, hvordan jeg havde det… Min inspektør hørte jeg overhovedet ikke fra. Jeg mødte ham på et tidspunkt, hvor han siger ’nå, er du startet på arbejde igen?!’ Jeg følte med virkelig overset,” fortæller Winnie.

I april fremlagde SF’s folketingsgruppe et stress-udspil med navnet ’Ro På’, som har til formål at hjælpe stressramte. Ifølge Folketingsmedlem for SF, Sigurd Agersnap, er det et vigtigt problem at gøre noget ved:

”Mange børn, unge og også forældre går rundt med stress. Videnskaben viser, at det er et kæmpe problem for samfundet.”

 SF foreslår bl.a. at lave en obligatorisk uddannelse om psykisk arbejdsmiljø til ledere:

”Vi vil gerne sørge for, at alle ledere i fremtiden får en bevidsthed om og uddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø, så de selv kan gøre noget for at undgå stress på arbejdspladsen. Det vil vi med tiden gøre lovpligtigt. Men det er omfattende og kommer til at tage lang tid,” siger Agersnap.

En mangel på redskaber

Når Winnie i dag sidder i sin stue, er det i et hus, der bærer præg af både hendes kreative personlighed og hendes stress. En massagestol med afslappende musik fylder meget på familiens lille kontor, et puslespil ligger fremme på spisebordet og i kælderen maler hun malerier. Ting, som kan hjælpe med at afstresse hende. Resten af huset er så stilrent indrettet, og væggene så flot malet i forskellige pastelfarver, at man skulle tro, at der havde været en professionel med inde over. Men det er altså familien selv, der har haft gang i det ene projekt efter det andet. Og Winnie har lært at lægge noget af ansvaret fra sig.

”Min psykolog lærte mig at give Martin plads til at ordne nogle opgaver i hjemmet. Det hjalp med at tage presset af mine skuldre, og vores ægteskab begyndte faktisk at blomstre igen. Som at være nyforelsket,” siger Winnie.

Det største projekt for Winnie befinder sig dog på hendes iPhone. Hun bruger nemlig Instagram til at opdatere sin lille men voksende følgerskare. Her kan hun både give og få gode råd i kontakten med andre, som står i lignende situationer.

Selvom der er gået snart to år, siden hun kom tilbage fra sygemeldingen, og selvom hun har gang i mange projekter, har det haft store konsekvenser for Winnie, at hun aldrig fik bearbejdet sin stress tilstrækkeligt.

”Det fylder stadigvæk utroligt meget. Der er dage, hvor jeg ikke sover godt om natten, hvis jeg har haft mange bolde i luften. Men der er også lykkelige dage, hvor der ikke er nogle tanker, der presser sig på. Det svinger utroligt meget. Jeg har brug for nogle redskaber for at komme videre herfra,” siger Winnie med våde øjne og en klump i halsen.

”Vi vil gerne sælge hus. Vi vil gerne have et barn til. Men tankerne stresser mig. Tankerne om at ville ud med budskabet på Instagram stresser mig. Det er ekstra opgaver, jeg har givet mig selv efter arbejde. Hvilket er totalt dumt. Men det gør noget godt for mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal balancere det.”

Winnie drømmer om at kunne bruge sine erfaringer og sin ergoterapeut-uddannelse i et andet job til i fremtiden at kunne gøre en forskel for andre:

”Drømmen er, at min Instagram vokser, og at nogen rækker hånden ud til mig den vej og kan bruge min hjælp.”